SÅ er det vist ved at være tid til, at jeg får taget min temmelig inaktive blog i brug. Der er jo ingen grund til at have den, hvis ikke man skriver lidt.
Og sikke en dag det har været. En vaskeægte mandag.
Da jeg var på arbejde, blev en af vores kunder dårlig og måtte hentes med ambulance. Det var ret ubehageligt. Måtte nærmest sidde og ruske i ham hele tiden, for at han ikke mistede bevidstheden. Det viste sig vist at være en lille flygtig blodprop i hjernen, og det var åbenbart sket før, så mon ikke han kommer på benene igen. Håber. Han er nu en rar gammel mand, og han giver caféen liv og glæde med sit altid skønne humør.
Trods ambulance-kaos, smadrede krus og uventede kaffekøb lige før lukketid, nåede vi at blive færdige til siden, og slap for overtid. Gudskelov.
Jeg er næsten lige kommet hjem til dejlig lejlighed og endnu dejligere mand, og jeg glæder mig til at komme ind i seng. Jeg er en træt gammel kone, jeg har ondt i fødderne og lidt ondt af mig selv ;-)
Godnat
