onsdag den 28. januar 2009

Min dygtige mand.


Min kæreste har lige haft fødselsdag, og på selv samme dag, blev han ringet op af Statens Kunstfond, fordi de har valgt, at han er en ud af tre, som skulle præmieres for en cd-udgivelse. Min kæreste blev hermed præmieret for sit bands seneste plade, På Bagsiden Af Europa, hvor han har skrevet og komponeret musik og sang.

Jeg er SÅ stolt af ham, og blev så rørt da han fortalte mig det, at jeg ikke var i stand til andet end at kysse, kramme og knibe en lille tåre.

lørdag den 24. januar 2009

Graffiti

Vores lille nye kat flyttede ind i går aftes, holdt os vågne hele natten, og har uden tvivl charmeret sig ind i vores hjerter. Hun er SÅ sød, og har vist besluttet sig for, at lejligheden tilhører hende, og vi er sådan set bare dem der varter op, nusser, og sørger for rent vand :)




fredag den 23. januar 2009

I Am John


Jeg skal til Loney, Dear koncert med min kæreste i starten af april, og jeg glæææder mig.

tirsdag den 20. januar 2009

Julia Fullerton-Batten




Blev introduceret for hende mens jeg gik på skolen, og tjekker hendes hjemmeside regelmæssigt for nye billeder. Jeg synes hun er utroligt inspirerende.

Face Your Pockets!


Jeg stødte på denne side via Maj, og syntes det var et rigtig fint projekt. Sjov idé, og sjovt, at der er så mange med, fra forskellige steder i verden. Tjek det ud!

lørdag den 10. januar 2009

Charles

(C) ØSTER/Lars Østervang

Min gamle hesteprut, Mr. Charlie Brown, som nu bor på Møn, og lever et dejligt hesteliv, med søde hestepiger omkring sig, som elsker ham.

torsdag den 8. januar 2009

La Volumes Jinns


Lyt her, til min kærestes fine lille soloprojekt: Myspace

onsdag den 7. januar 2009

Tjek mine øjne


De skal til synsprøve i morgen.

mandag den 5. januar 2009

lørdag den 3. januar 2009

Nytårsforsæt

Jeg har besluttet mig for, at jeg vil lave nytårsforsæt i år. Mest fordi jeg egentlig aldrig rigtig har gjort det før, og jeg synes det kunne være en sjov måde, at opnå nogle ting på. Jeg forestiller mig at jeg strammer balderne lidt ekstra, når nu jeg har skrevet nogle ting ned, som jeg synes jeg skal nå, eller gøre bedre, i 2009.

Her kommer hvad jeg indtil videre skal opnå:

- Jeg skal til Berlin, for når nu det er så nemt og billigt at komme dertil, er det sgu egentlig lidt dårlig stil, at jeg aldrig har været der.

- Jeg skal bestille en synsprøve, så jeg kan finde ud af, om mit syn er fint nok, og det bare er mig der ville ønske jeg havde supersyn, eller om jeg rent faktisk har brug for briller.

- Jeg skal bruge min cykel mere.

- Jeg skal møde Lonni Krause, for nu har vi, i et par år efterhånden, sagt til hinanden, at nu skulle vi også tage at rende ind i hinanden. Og det er ikke lykkedes endnu, så 2009 må være året.

- Jeg skal holde op med at skære tænder. Jeg skærer tænder, når jeg hører musik og når jeg fryser, og det er en utroligt dum vane.


Jeg burde måske tage med, at jeg skal skrue ned for mit sukkerforbrug, men jeg synes det er dumt at tage noget med, som man ved man ikke kan overholde, så det bliver altså ikke lige i denne omgang, at den last bliver lagt på hylden.