With lithium you'll never be sad again

Dette nummer hørte jeg sådan cirka konstant i sin tid, og det er et af de numre der er skyld i, at jeg holder rigtig meget af Mew, som dog også har imponeret mig med deres senere udgivelser. Der er bare et eller andet ved dette nummer, som de ikke rigtig har kunne overgå siden.

Because flowers are perishable

Den fantastiske belgier Jaques Brel, som må have været imponerende i levende live. Jeg er desværre ikke så stærk i mit franske, men så er det jo godt, der findes videoer med engelske tekster. Les Bonbons har siden jeg stiftede bekendtskab med Brels musik, været en af mine favoritter, så den skal da have en plads på bloggen.

Jim James & Calexio

Dette cover af Bob Dylans 'Goin' To Acapulco' slog benene væk under mig første gang jeg hørte det. Jeg synes det er et rigtig smukt nummer, og Jim James & Calexio gør deres til at gøre oplevelsen unik.

Desuden er I'm Not There filmen super god, og kan varmt anbefales.

The Fix

Dette nummer er fantastisk. Jeg har ikke så meget at sige, udover at Elbow, det skal bare høres. Højt.

P.S. Richard Hawley, som synger med på dette nummer, er absolut også et besøg værd.

Get Well Soon

Get Well Soon er et af de få navne Roskilde Festival har disket op med, som jeg rent faktisk rigtig gerne vil opleve. Manden bag er den tyske Konstantin Gropper, som selv har stået for det meste på debutpladen 'Rest Now, Weary Head! You Will Get Well Soon'.

Pladen er proppet med en dejlig dyb vokal og smukke kor-arrangementer, samt blæs og hele baduljen. Jeg kan varmt anbefale at man giver ham et lyt!

Nyt på Oh Tvilling - Dagens sang

Jeg har besluttet mig for, at poste en sang om dagen på min blog. Af flere grunde. En er, at der ikke er så meget liv herinde som jeg godt kunne tænke mig, og med dette sang-projekt kan jeg forhåbentlig lave om på det, samtidig med, at jeg så får taget mig sammen til for alvor at gå på opdagelse i min og (måske mest) min kærestes musiksamling. Der er et hav af plader jeg aldrig har hørt, og det er jo bare ikke godt nok!

Det er ikke sikkert det kommer til at vare evigt, men jeg tror det er en god måde for mig, at få sparket gang i bloggen, og få skrevet noget hver dag.

Dagens sang (som måske nærmere er nattens, her kl 00.23) er fra Guillemots og hedder Made Up Love Song #43. Jeg synes den er skøn og fyldt med en dejlig varme og livsglæde. Hvis du læser med, og lytter, så giv endelig din mening til kende :-)

For Enhver Pris

Jeg vil gerne benytte denne søndag aften til at anbefale et radiodrama. Hvor gammeldags det end måtte lyde. Jeg har ikke nået at høre et eneste afsnit i radioen, til gengæld har jeg flittigt benyttet mig af, at man kan podcaste nærmest alt det man vil høre fra DR.

Jeg har netop her til aften hørt det sidste afsnit, og er ret imponeret over, hvor meget man kan blive hevet med ind i dramaet, når det kun er lyd, og ingen billeder. Jeg synes skuespillerne gør det rigtig godt. Nogle gange virker det lidt "overspillet", men det tror jeg også bare er nødvendigt, når man arbejder uden ansigtsudtryk og kropssprog, for at lytteren kan følge med i det der sker.

Jeg synes det er nogle yderst velskrevne afsnit, og hele holdet omkring serien har gjort et godt stykke arbejde.

Meget andet vil jeg ikke sige. Hvis du godt kan lide krimier, synes jeg du skal klikke forbi og give serien et lyt. Afsnittene varer ca. en halv time hver.


Medvirkende: Ole Lemmeke, Søren Sætter Lassen, Stig Hoffmeyer, Lotte Andersen, Anne-Grethe Bjarup Riis, Ellen Hillingsø m.fl.

Instruktion: Thomas Bjerregaard Nielsen

Forfatter: Pelle Møller

Episodeforfattere: Rasmus Horskær, Ine Urheim

Teknik: Solveig Berger og Helga Prip

Musik: Thomas Sandberg

Det var sådan jeg begyndte at sværge.

Om 10 dage, den 19. februar, spiller min kærestes band Entakt på Stengade30, og jeg glæder mig. Jeg har kendt til bandet siden 2003/2004, og det er en lige stor fornøjelse at være til koncert hver gang. Hver enkelt koncert har sat sit præg.

Min første koncert var på mit gamle gymnasium, i maj 2004, og her købte jeg min første Entakt-demo, som blev hørt sådan cirka døgnet rundt. Første gang jeg hørte dem på Nemoland i 2005, var jeg lige kommet hjem til Danmark efter et halvt år i Norge, og da de spillede deres gamle sang 'Ingen Bli'r Mere Våd I Regnen End Mig', begyndte det at regne. Næste gang jeg hørte dem på Nemoland, var et år senere, og jeg var lige flyttet ind på et værelse som jeg skulle leje af pianisten Nicolai. Her spillede de for første gang 'Kvinden & De Dansende Blade' live.
Og sådan fortsætter minderne. Hørte dem engang på Toftegårds Plads, hvor min veninde havde hat på, og en mand dansede med en stol. Første gang jeg trykkede Jonas' hånd (ham, som nu er min kæreste), var til en koncert i oktober 2005 på Krudttønden, hvor jeg var blevet brændt af af dem, jeg skulle have været der med, og generelt var i dårligt humør.

Det, jeg egentlig ville frem til var, at jeg varmt kan anbefale, at man tager til koncert med Entakt, også selv om man har været det før, for sættet skifter, og der er altid små twists der gør, at det bliver en anderledes oplevelse end sidst.

Hvis man ikke kender Entakt, kan man lytte til et par numre her.
Hvis man vil vide mere om koncerten på Stengade30, kan man kigge forbi her.
Og hvis man er medlem af Facebook, og vil tilmeldes eventen, kan man klikke her.
Hvis man vil se en video, som min gode ven Morten Vejlgaard har lavet til sangen 'Hvordan Jeg Begyndte At Ryge', skal man klikke her og helst klikke over på high quality.

Man ved aldrig hvornår

Jeg blev ringet op i går morges af min mor, som var på vej til dyrlægen med vores gamle kat Frida. Hun var alvorligt syg, og min mor vidste ikke, om de ville få hende med hjem igen.
Det der var galt, viste sig at være en knude i venstre øje, som har sprængt nethinden. Så hun lever endnu, blind på det ene øje. Det vides vist ikke lige umiddelbart, hvad det er for en knude, og om det bliver ved dette, eller om det er noget, der vil forværre hendes tilstand yderligere.
Jeg håber selvfølgelig ikke hun får det værre. Det værste ved kæledyr er, at når man har haft dem så længe (snart 18 år, for Fridas vedkommende), så bliver man jo ret knyttet til dem, hvilket gør det lidt svært at skulle sige farvel. Jeg håber derfor, at Frida slår nogle rekorder og bliver verdens ældste kat :)



Her ligger Frida (meget sort, og man kan ikke rigtig se hvad der er hvad) og får et lille kys af min søster.

Offside

Jeg har fået forklaret offside-reglen, og ved efterhånden en hel del om det der fodbold. I aften står den på Barcelona-Mallorca på irsk pub, og jeg tror det bliver hyggeligt.

Splittet til atomer

Kashmir har lavet en sang på dansk til Det Elektriske Barometer, som hedder Splittet til atomer.

Jeg har aldrig været sådan helt oppe i skyerne over Kashmir, men nogle gange rammer de plet, de slog for eksempel benene væk under mig med Zitilites. Jeg synes Kasper Eistrup skriver nogle rigtig fine tekster, men har aldrig været vild med deres første plader, som mange Kashmir-lyttere jo ellers sværger til. Men ja, Zitilites ramte altså virkelig plet, i særdeleshed et nummer som Petite Machine.

Nu har de så skrevet på dansk, og jeg må sige, at sangen passer godt til universet i Det Elektriske Barometer. Melodien er rigtig smuk, men Kasper skriver altså bedre på engelsk, synes jeg.

Lyt selv :)