fredag den 16. april 2010

Sparker lige mig selv i røven...

... og poster et lille indlæg. Jeg er vist ikke så god til at prioritere min blog særlig højt, men nu bliver det da lige til en lille opdatering.

Mandag var jeg med den gode Martin Stampe ude og assistere til en modeserie han skulle skyde. Rimelig hårdt at holde reflektorer i udstrakt arm og blæsevejr, men sjovt var det!

Tirsdag, onsdag og torsdag er primært blevet brugt på lidt kattekrise herhjemme i hulen (alle er kommet ud på den anden side i god behold), men lidt bagning i bedste husmorstil er der også blevet plads til.

Og så kommer vi til i dag, som har været fyldt med masser af oplevelser. I formiddags trillede jeg ind mod byen, for at tage til Amalienborg med min veninde og hendes søde dreng, og ønske dronningen tillykke. Der var så sindssygt mange mennesker, at det var lidt svært ikke at blive stresset. Det meste af tiden derinde blev brugt på en stakkels pige der var blevet væk fra sin mor, men med lidt tålmodighed lykkedes det dem at blive genforenet. Men dejligt var det, og vi fik vinket til hendes majestæt, da hun kom kørende i kareten.
Kl 16 mødtes jeg med en flok friske piger, som skulle teste zumba i Fitness DK, og jeg skulle fotografere. Det var rigtig hyggeligt, og jeg fik helt lyst til at prøve. Kunne være jeg skulle melde mig ind i et fitnesscenter, det giver trods alt mere motion end at rende og knipse med et kamera ;)

Nu er jeg også ved at være mast, og taget i betragtning, at jeg har en ryg der ikke er kommet sig helt ovenpå en rygskade, har programmet måske været lidt i overkanten. Men så er det godt jeg bare skal slappe af, læse og bage boller i weekenden. Arj og så måske lige cykle et smut til Amager og nyde havudsigten.

God weekend herfra!

mandag den 12. april 2010

Hjælp mig (hvis du synes jeg fortjener det :) )



Jeg har deltaget i Acies fotokonkurrence, og et af mine billeder er kommet med til afstemningen. Hvis I synes mit billede fortjener at vinde, må I meget gerne stemme på det! Det er nr.4 og er et billede jeg har taget af min søster på rådhuspladsen :)

torsdag den 8. april 2010

Smartienfart

I går blev jeg spurgt, af en ret så cool fotograf jeg kender, om jeg ville med ud og assistere på et photoshoot på mandag. Og om jeg vil! Jeg er gået ret meget i stå med mit eget fotografi, men det kan jo være jeg kan blive inspireret til at komme lidt i gang igen. Det håber jeg. Uh, og så er det endda en modeserie der skal skydes. Nu er jeg ikke verdens største modedyr, men det her må da give lidt street creds :D

Hav en dejlig torsdag.

søndag den 4. april 2010

Børnebøger!

Jeg gik i mine forældres bogreoler i går, og fandt alle mine gamle yndlingsbørnebøger frem. Børnebøger er et hit. Der er så mange skønne tegninger og historier.












lørdag den 3. april 2010

Landlig hygge og sorte negle



Ja, jeg har sorte negle. Og altså ikke på den smarte, neglelakagtige måde. Jeg er på landet og har været ude at ride, så mine hænder skal nok vaskes 20 gange mere, for at blive ordentligt rene. Men det er hyggeligt nok. Det var en fantastisk lille ridetur med vind i håret og en lille galop. Efter ridt, har jeg spist mig et par peanutbuttermadder og gået med mine forældres hunde, og nu skal der vist bare slappes lidt af med en spand te og denne bog, som jeg har lånt af en god ven.

Glædelig lørdag folkens.

fredag den 2. april 2010

Ahh

Solen skinner, gulvet er støvsuget, og ca. 30 kg vasketøj er rent efter et par timers udflugt på vaskeri. Deeeeeeejligt.

Jeg er desuden hoppet med på denne vogn:



Whisky, smøger og smukke frisurer. Haps!

tirsdag den 30. marts 2010

Hammer time!



I dag har jeg fødselsdag! Men det er jeg jo selvfølgelig ikke ene om. Vigtigst af alt har jeg en dejlig tvillingebror, som må tage en del af æren for solskinnet. Jeg synes i hvert fald til tider jeg har skruet lige lovligt højt op for rappenskraldeblusset :)
Derudover deler jeg fødselsdag med MC Hammer, det er da lidt sejt :D

Hav en dejlig dag derude!

torsdag den 25. marts 2010

Jeg har brugt formiddagen på at have et mindre Entakt-flip. Jubii. Nu vil jeg smutte ud i solen, vil jeg.

onsdag den 24. marts 2010



Jeg er et lille popsvin i dag.

mandag den 22. marts 2010

Arbejd arbejd

Jeg skal på arbejde i dag, efter hvad der føles som 100 års sygemelding. Aldrig har jeg glædet mig så meget til at køre rundt i en faldefærdig Suzuki, uddele medicin og hive i støttestrømper. Wheeeeee :)

Og så skinner solen endda! Win!

fredag den 19. marts 2010

Noble Star og mine lange ben



Se lige en sød pony! Hende rider jeg ind imellem når jeg har tid til at tage på landet, og det er simpelthen så hyggeligt, selv om jeg er lidt stor til hende. Men så føler jeg mig til en forandring lidt langbenet, og det er jo ikke helt dårligt. Hun står i den by mine forældre bor i, så jeg smutter altid lige indenom dem når jeg skal ride, og læser avisen, og roder i madskabene. Næste gang kan det være jeg skal tage lidt vasketøj med, for bare lige at nasse alt hvad jeg overhovedet kan... :)

torsdag den 18. marts 2010

Det vidste du nok ikke lige, hva'

Jeg er 3. generations indvandrer fra et langt land, hvor man griner når man græder, nemlig Norge. Det mest norske ved mig er, at jeg sådan stort set er født med langrendsski på fødderne. Og så kan jeg godt lide myseost (brunost), og det norske ord for nullermænd; hybelkaniner. Mmmh.

Det var bare lige det jeg ville sige. En lille personlig opdatering. Hav en god dag!

onsdag den 17. marts 2010

Lidt vidunderlighed til øregangene

Liv er en ganske almindelig, køn dansk pige. Lige indtil hun åbner munden. Når hun åbner munden og synger, er hun noget nær en af Danmarks bedste og mest talentfulde sangerinder. Jeg er fan! Også af Coco, faktisk, som udover sin rolle i Boom Clap Bachelors også deler ud af sin virkelig smukke vokal i projektet Quadron. Gør dig selv den tjeneste, at lytte til de to nedenstående numre. (Ved godt Boom Clap Bachelors ikke er nogen nyhed, men hvis nu man ikke har hørt dem, skal man da lige mindes om deres eksistens)



Hurra...

... for, at jeg kan starte stille og roligt op på mit arbejde i næste uge. Og hurra for, at man inden for mit arbejdsområde har fysioterapeuter tilknyttet (i hvert fald i Københavns Kommune). Selv om jeg stadig har ondt i ryggen, begynder det hele at se lidt lysere ud, jeg får snart mit liv tilbage :)

tirsdag den 9. marts 2010

Hej hej!



Jeg ved godt der er lidt langt mellem snapsene herinde, og når jeg endelig giver lyd fra mig, er jeg sur og gnaven. Grunden er, at jeg på 10. dag ligger hjemme med en mindre rygskade. Ikke noget alvorligt, men det tager en evighed at komme over. Åbenbart. Jeg må ingenting. Jeg skal helst ligge ned, jeg må gerne gå ture, men jeg må ikke købe ind. Jeg må ikke støvsuge (nullermændene hober sig stødt og roligt op :/ ). Jeg kan ikke tage på arbejde. Og jeg er ved at blive en lille smule sindssyg. Jeg er slet ikke tålmodig nok til det her.

Nå. Blot en lille forklaring til dig som kigger forbi. Det gode er, at jeg får en maaaasse kvalitid med kattene, og det er egentlig ok. P.S. (øverste billede) er en rigtig hyggefis, så der bliver puttet godt.

Derudover kommer der lidt skattepenge tilbage i slutningen af måneden, så der skal snart planlægges lidt ombygning hjemme i hytten. Jaaaaaaah :)

fredag den 5. marts 2010

Afslapning med mama


Midt i maj skrider min mor og jeg. Vi tager hendes hundebasser under armen og smutter på forlænget weekend ved Vesterhavet. Uhhh jeg glæder mig! :)

torsdag den 4. marts 2010

Grrr

Marie er sur. Sur og gnaven. Hun har nemlig ondt i ryggen og skal holde sig i ro. Dvs. LIGGE NED. HELE TIDEN. Arrrrrhhhh.

mandag den 1. marts 2010

Endnu en koncertoplevelse skrevet i kalenderen

(billede lånt fra Magnet Magazine)

Kom lige til at købe billetter til Rufus Wainwright 30. maj. Så jeg skal leve af havregrød og nudler i marts måned (hvor der som en ekstra lille bonus er bøvl med min løn, så jeg har ikke fået udbetalt alt det jeg skulle, hurra). Glæææder mig til at opleve ham igen :)

lørdag den 27. februar 2010

AAAAAAAV

Min makker og jeg havde et nødkald i går aftes på arbejdet, som har resulteret i, at min ryg nu er ømmere end øm. Så er to arbejdsdage mere lige pludselig meget. Nogen der kender en god og billig massør/fysioterapeut???