tirsdag den 29. juni 2010

Jeg er...

... på Roskildeeeee. Eller, næsten. Jeg var derude i dag, men skal på kursus med mit arbejde hele dagen i morgen, så "flytter" først i morgen aften.

Nå, men det var skønt at være derude et par timer i dag, og jeg fik da også lige knipset et par bunnybilleder :)


(Sleep Party People @ Pavilion Junior, tirsdag kl. 15)

lørdag den 26. juni 2010

fredag den 25. juni 2010

Fra lakridskonfekt til godnatbajer



Ih jeg har haft den dejligste dag i dag! Jeg var ellers i ret dårligt humør da jeg vågnede, men siden er det bare gået den helt rigtige vej.

Jeg startede med at tage ud på mit arbejde, hvor jeg er begyndt at sidde lidt på kontor og ordne nogle administrative ting - og jeg var herregod mand! Derudover var der god frokost, chokolade i lange baner og lakridser som fløj direkte ned i min mave.

Da jeg fik fri kunne jeg lige nå et smut hjem, inden jeg skulle videre til Ofelias fredag på Ofelia Beach, hvor jeg knipsede et par billeder af Stoffer og Maskinen. Det var SÅ hyggeligt, og jeg fik givet krammere til et par hoveder jeg ikke havde set i lang tid :)

Og så rundede jeg dagen af med en kop kaffe hos en veninde og så et smut til fernisering på denne her udstilling. Den er så fin, og jeg kan kun anbefale folk at kigge forbi.

Alt i alt en helt perfekt fredag. Og nu, sengetid. Godnat! :)

torsdag den 24. juni 2010

Se det er kærlighed ;)



Se lige hvad jeg har fået af min søde kæreste! Jubiii :) Vi var egentlig blevet enige om at de var finest i grå, men de var udsolgt i min størrelse, og de sorte er nu også helt helt fine.

tirsdag den 22. juni 2010

Gratis koncerter hver fredag!

Hvis du ikke har været der endnu, så skulle du tage et smut forbi en af koncerterne på Ofelia Beach henover sommeren! Det er hver fredag kl. 17, og der er en masse fede navne på plakaten, blandt andre Alcoholic Faith Mission, Quadron, Sebastian Lind, og nu på fredag Stoffer og Maskinen.

Jeg har ikke været der endnu, men skal til at rende rundt derude som fotograf ind imellem, og glæder mig til at komme ud og høre god dansk musik under åben himmel og med en kold øl i hånden :)

Se mere her!

søndag den 20. juni 2010

Working on a sunday

Jeg synes jeg er træt hele tiden, men har også haft en del at se til! I fredags var jeg til et møde vedrørende et photoshoot jeg skal ud og lave på tirsdag, det bliver ret fedt! Skal nok fortælle mere og vise billeder, når der kommer noget i kassen :)
I aften står den på arbejde i gråvejr, men i godt selskab. Hurra for søde kolleger :)



Billedet er af et træ jeg altid går forbi på mit job. Nogen der ved hvad det er der spinder det sådan ind? En sagde det var en træsygdom, og jeg er helt vildt nysgerrig nu!

onsdag den 16. juni 2010

VM



Det her er det bedste ved Danmarks deltagelse i VM. Jan og Carsten slår vores landshold med flere længder.

tirsdag den 15. juni 2010

Lykken er...

... at stå op til lyden af klaverspil i stuen.

torsdag den 10. juni 2010

Gaver fra Masanga!

Jeg har en veninde, som lige er kommet hjem efter 4 1/2 mdr i Sierra Leone, og med sig hjem havde hun gaver! Jubiiii! Ikke alene ser man sin længe savnede veninde, der følger oven i købet goodies med, hvor heldig kan man lige være :)

Jeg fik disse fine ting; et armbånd og en taske til min Mac, lavet af cykelslanger og det fineste mønstrede stof. Der står endda indeni hvem der har lavet den. SÅ seje ting, synes jeg!



tirsdag den 8. juni 2010

Video til Piteraq (20 Blå Celcius)

Talentfulde Mark Tholander har lavet denne utroligt smukke video til første færdige sang fra et projekt min kæreste Jonas er i gang med, som er en stak sange der handler om den tid han boede i Grønland. Mark har virkelig formået at fange stemningen i musikken og overføre den til sit visuelle udtryk. Well done, til både Mark og Jonas!


(se evt. videoen i full screen og få lidt mere ud af den)

mandag den 31. maj 2010

Karpe Diem

Rap på norsk. Det er jo herligt.

torsdag den 27. maj 2010

Heeeej

Hej, jeg hedder Marie, og jeg er nok jordens dårligste blogger. Men kender I ikke det der med, at det føles som om der sker en hel masse hele tiden? I virkeligheden, viser det sig dog, er der ikke sket det helt store. Jeg har dog glemt at fortælle (herinde i hvert fald ;) ), at jeg skal være moster til august, og dét er jo faktisk ret så stort! Jeg GLÆDER mig!!! Og min søster er så smuk med sin lille runde mave. Jubiii :)

Men udover det er her rimelig vindstille. Jeg tror måske også det er derfor jeg ikke rigtig skriver noget herinde, for hvad er der lige at skrive om?

Jeg skal nok prøve at blive lidt bedre til at opdatere, især når flokken af faste læsere er vokset. Jeg føler jo lidt jeg skylder. Men jeg håber I har tålmodighed med mig, og synes det er fint nok at der for tiden kun lige kommer et hik i ny og næ.

mandag den 10. maj 2010

Jeg er...

... en stolt lille dame. Lyt lige til det her!

lørdag den 8. maj 2010

IKnowWhatIAm



Når man ikke ved hvad man skal sige, kan man altid poste lidt musik.

fredag den 16. april 2010

Sparker lige mig selv i røven...

... og poster et lille indlæg. Jeg er vist ikke så god til at prioritere min blog særlig højt, men nu bliver det da lige til en lille opdatering.

Mandag var jeg med den gode Martin Stampe ude og assistere til en modeserie han skulle skyde. Rimelig hårdt at holde reflektorer i udstrakt arm og blæsevejr, men sjovt var det!

Tirsdag, onsdag og torsdag er primært blevet brugt på lidt kattekrise herhjemme i hulen (alle er kommet ud på den anden side i god behold), men lidt bagning i bedste husmorstil er der også blevet plads til.

Og så kommer vi til i dag, som har været fyldt med masser af oplevelser. I formiddags trillede jeg ind mod byen, for at tage til Amalienborg med min veninde og hendes søde dreng, og ønske dronningen tillykke. Der var så sindssygt mange mennesker, at det var lidt svært ikke at blive stresset. Det meste af tiden derinde blev brugt på en stakkels pige der var blevet væk fra sin mor, men med lidt tålmodighed lykkedes det dem at blive genforenet. Men dejligt var det, og vi fik vinket til hendes majestæt, da hun kom kørende i kareten.
Kl 16 mødtes jeg med en flok friske piger, som skulle teste zumba i Fitness DK, og jeg skulle fotografere. Det var rigtig hyggeligt, og jeg fik helt lyst til at prøve. Kunne være jeg skulle melde mig ind i et fitnesscenter, det giver trods alt mere motion end at rende og knipse med et kamera ;)

Nu er jeg også ved at være mast, og taget i betragtning, at jeg har en ryg der ikke er kommet sig helt ovenpå en rygskade, har programmet måske været lidt i overkanten. Men så er det godt jeg bare skal slappe af, læse og bage boller i weekenden. Arj og så måske lige cykle et smut til Amager og nyde havudsigten.

God weekend herfra!

mandag den 12. april 2010

Hjælp mig (hvis du synes jeg fortjener det :) )



Jeg har deltaget i Acies fotokonkurrence, og et af mine billeder er kommet med til afstemningen. Hvis I synes mit billede fortjener at vinde, må I meget gerne stemme på det! Det er nr.4 og er et billede jeg har taget af min søster på rådhuspladsen :)

torsdag den 8. april 2010

Smartienfart

I går blev jeg spurgt, af en ret så cool fotograf jeg kender, om jeg ville med ud og assistere på et photoshoot på mandag. Og om jeg vil! Jeg er gået ret meget i stå med mit eget fotografi, men det kan jo være jeg kan blive inspireret til at komme lidt i gang igen. Det håber jeg. Uh, og så er det endda en modeserie der skal skydes. Nu er jeg ikke verdens største modedyr, men det her må da give lidt street creds :D

Hav en dejlig torsdag.

søndag den 4. april 2010

Børnebøger!

Jeg gik i mine forældres bogreoler i går, og fandt alle mine gamle yndlingsbørnebøger frem. Børnebøger er et hit. Der er så mange skønne tegninger og historier.












lørdag den 3. april 2010

Landlig hygge og sorte negle



Ja, jeg har sorte negle. Og altså ikke på den smarte, neglelakagtige måde. Jeg er på landet og har været ude at ride, så mine hænder skal nok vaskes 20 gange mere, for at blive ordentligt rene. Men det er hyggeligt nok. Det var en fantastisk lille ridetur med vind i håret og en lille galop. Efter ridt, har jeg spist mig et par peanutbuttermadder og gået med mine forældres hunde, og nu skal der vist bare slappes lidt af med en spand te og denne bog, som jeg har lånt af en god ven.

Glædelig lørdag folkens.