søndag den 8. februar 2009

Man ved aldrig hvornår

Jeg blev ringet op i går morges af min mor, som var på vej til dyrlægen med vores gamle kat Frida. Hun var alvorligt syg, og min mor vidste ikke, om de ville få hende med hjem igen.
Det der var galt, viste sig at være en knude i venstre øje, som har sprængt nethinden. Så hun lever endnu, blind på det ene øje. Det vides vist ikke lige umiddelbart, hvad det er for en knude, og om det bliver ved dette, eller om det er noget, der vil forværre hendes tilstand yderligere.
Jeg håber selvfølgelig ikke hun får det værre. Det værste ved kæledyr er, at når man har haft dem så længe (snart 18 år, for Fridas vedkommende), så bliver man jo ret knyttet til dem, hvilket gør det lidt svært at skulle sige farvel. Jeg håber derfor, at Frida slår nogle rekorder og bliver verdens ældste kat :)



Her ligger Frida (meget sort, og man kan ikke rigtig se hvad der er hvad) og får et lille kys af min søster.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

18 år er godt nok imponerende. Jeg håber, at hun har det godt og stikker rekorden. ;)

Marie sagde ...

Ja hun er ved at være en gammel krage, hende Frida, så det er jo i virkeligheden ganske imponerende, at hun er sluppet afsted med bare at blive blind på det ene øje :)
Jeg håber det bliver ved det. Katte kan da sagtens blive 100 år, ing'? ;)

Anonym sagde ...

En gammel krage? Hehe... :)
Ja, hun har rigtignok været heldig.

Ork jo, de har jo ni liv! ;)