søndag den 10. januar 2010

Can't ... stop ... reading ...

Åhhh jeg er blevet bidt af en gal læsehest. Jeg læser og læser i Englens spil, og håber den aldrig ender. Hvem behøver søvn, når man har en god bog?

Jeg lærte Carlos Ruiz Zafón at kende takket være min chef, som for et par år siden, må det efterhånden være, lånte mig Vindens Skygge. Og den blev slugt på ingen tid. Jeg er egentlig ikke typen der læser vildt meget, men når jeg så støder på noget der fanger mig, bliver jeg så ihærdig (og lidt grådig, måske?) at jeg ikke er til at stoppe. Det er egentlig lidt ærgeligt, at jeg ikke kan finde ud af at trække tiden lidt ud, for når jeg så har læst bogen færdig, står jeg der, midt i et tomrum, og aner ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg når næsten at glemme hvordan man går i seng, hvordan man spiser et helt almindeligt måltid og hvordan man omgås andre mennesker. Altså altså. Jeg sukker måske lidt, men det er på den gode måde. Nyder lidt at lade mig vikle ind i et andet univers.

2 kommentarer:

sara sagde ...

Det er godt at have dig tilbage efter lidt pause :) Jeg så at du på facebook efterlyste bøger, der ville være gode at læse i forlængelse med Vindens Skygge (eller var det en anden?). Jeg har desværre ikke læst den, så ved ikke hvad der ville være passende at kaste sig over. Men hvis du ikke har læst Jonathan Safran Foers "Ekstremt Højt og Utrolig Tæt på", så er den helt sikkert midnst tusinde anbefalinger værd. Det er en af mine yndlingsbøger og det er kun med LSC's bøger, at jeg for nyligt er kommet op på noget der er helt lige så god som den. Men måske har du allerede læst den.

Hvad er det for en uddannelse du har tænkt dig at tage? Jeg troede faktisk at du allerede var i gang med en uddannelse med noget fotografi?

Marie sagde ...

Hej Sara, er da glad for at blive taget vel imod ;)
Vindens skygge har jeg læst, og er i gang med Englens spil nu. Pragtfuld forfatter!

Den bog kender jeg ikke, kunne være jeg lige skulle skrive mig den bag øret, til når der skal findes nyt stof!

Mht uddannelse tror jeg lige jeg venter med at ofentliggøre noget, til det er lidt mere sikkert. Nu lyder det meget mere spændende end det i virkeligheden er, det er bare så dumt at jinx'e det ;)

Foto blev jeg færdig med for et år siden. Sikke tiden går!

:)