fredag den 8. januar 2010

Kære dagbog..................

AIJ! Jeg er bare megalatterligt dårlig til at opdatere den her blog. Men det er også bare fordi jeg ikke helt kan finde ud af hvad slags blog det skal være. Jeg er ikke rigtig modeblogger, jeg er ikke rigtig musikblogger, jeg er ikke rigtig fotoblogger (så er man jo nødt til at tage nogle spændende billeder og det kniber det altså lidt med pt). Jeg er ikke anonym blogger men det er heller ikke fordi jeg flasher mit fjæs konstant. Og så kan jeg godt nogle gange have perioder hvor jeg gerne bare vil være privat og passe mig selv og være gnaven i fred. :) Måske skal jeg beslutte mig for, at jeg bare er en bloggeblogger, og så poster jeg lige hvad der passer mig, hvad enten det er en youtubevideo der gør mig glad, en kjole jeg synes er pæn, eller et nys.

Nå. Men NU bliver det i hvert fald til en lille opdatering. Om ikke andet, så bare et 'Hej, se mig. Jeg lever stadig lidt. Faktisk.'

Siden sidst jeg skrev et blogindlæg er der da sket en lille smule:
- Jeg har besluttet mig for at tage en uddannelse (og endnu en i forlængelse deraf endda),
- jeg fik skrabet sammen til et par John Mayer billetter,
- jeg er blevet den lykkelige ejer af en Wii-konsol (jeg er den vildeste fægter),
- jeg har for første gang i 6 år været ude og ride igen, og
- jeg har fundet min læselyst, takket være en dejlig julegave.

Derudover har vi herhjemme på 5. snakket om et par renoveringsprojekter. Jeg kunne godt tænke mig nyt bad og nyt køkken på et tidspunkt, og så skal vi have stillet et par vægge lidt anderledes. Det bliver spændende hvor meget af det der bliver taget fat på i løbet af dette år. Jeg tror vi lægger ud med sidstnævnte.

Alt i alt en ganske god udvikling der sker i mit liv, synes jeg, som forhåbentlig kommer til at få en del betydning for det år vi netop er hoppet ind i. Jeg håber i hvert fald at jeg kan komme i gang med at ride lidt mere, og uddannelse SKAL jeg bare i gang med til efteråret. Basta.

Nå. Nu tabte jeg pusten. Men jeg fik da også skrevet en hel del i forhold til hvad jeg plejer. Hav en dejlig dag, du, som læser med :)

Ingen kommentarer: