Den skønnese lille sang fra et desværre opløst band. Heldigvis har nogle af medlemmerne taget fat på nye musikalske udfordringer. Videoen er lavet af den dygtige Sigrid Astrup.
Sort shiny kjole, med perler og pynt. Fra lille biks på Nørrebrogade.
Barcelona trøje fra Nike, med den franske angrebsspiller Henrys nummer på ryggen. Inklusive linselusen Graffiti :)
Inden længe trasker vi ned på den lokale græske restaurant, og derefter skal vi et smut i biffen og se Slumdog Millionaire (bedre sent end aldrig :) ). Uh, jeg glæder mig!
I denne uge vil jeg udelukkende poste dansk musik, og dagens sang bliver leveret af den smukke Randi Laubek. Hun er desværre ret svær at finde videoer med på youtube, så der var ikke så meget at vælge imellem, men den er nu også fin, denne.
Skøn video til en fantastisk sang. Vi har rigtig meget Tom Waits i pladesamlingen herhjemme, og jeg er desværre ikke så god til at gå på opdagelse, så nu har jeg besluttet at tage det nummer for nummer til at starte med. Lige denne sang er ganske passende at poste i dag, fordi jeg fylder 24 år i morgen, og synes tiden går lidt stærkt. Jeg er i hvert fald ikke klar til at være fuldtidsvoksen endnu.
Glædelig søndag! Jeg håber at du, som læser med, nyder det dejlige solskinsvejr :)
I aftes var jeg til koncert med Antony and the Johnsons. Det var egentlig ikke fordi det var en dårlig koncert. Den var faktisk ganske god. Det er bare fordi jeg også så ham sidst han spillede i Falconer Salen, og den koncert husker jeg som meget mere intens og nærværende. Derfor har mine forventninger måske nok været lidt for høje til koncerten i aftes. Derudover døjer jeg stadigvæk med knæ der gør ondt, især når man sidder uden at kunne strække benene ud, så min oplevelse i går var altså ikke helt til de 6 stjerner, Gaffa har givet, desværre. Dog er han stadig fantastisk, og mit absolutte yndlinsnummer, 'You Are My Sister', blev heldigvis spillet til koncerten i aftes, i en rigtig smuk version.
En efterhånden gammel optagelse af Choir of Young Believers. Synes bare den er meget smukkere end optagelsen fra seneste P3 Guld, eksempelvis. De kan sgu nogle ting, de mennesker her, og jeg synes rigtig godt om deres plade 'This Is For The White In Your Eyes'. Det er dejligt bare at kunne smække en plade på, og så er den helt igennem behagelig at lytte til.
John Mayer skriver nogle helt fantastiske melodier, og tryller med sin guitar. Han viser sig lidt, men det er sgu i orden, når man har styr på det man laver. Det er lige til at få kuldegysninger af! Jeg misunder dem der har oplevet ham live.
Apropos sidste uges Roskilde-tema, så er The Dodos et af de meget få navne jeg godt kunne tænke mig at høre på årets festival, hvis jeg da overhovedet køber billet. Jeg synes den er meget dyr, i forhold til hvor få navne der kommer, som jeg har lyst til at høre. Nå, men The Dodos, de er i hvert fald for seje. Jeg er vild med dette nummer, som giver mig lyst til at hoppe og danse og lege at det er sommer udenfor.
Jeg kan varmt anbefale, at man giver The Dodos et lyt!
Denne uge var det egentlig meningen jeg skulle arbejde, men grundet overbelastede knæ, sidder jeg hjemme, fanget på femte, og keder mig en lille smule. Håber derfor, at du der læser med, vil bære over med mig, hvis jeg begynder at virke lidt rastløs og småulidelig :)
Selv om jeg har masser af gode koncertminder fra Roskilde, og det har været svært at vælge hvem jeg skulle nævne denne uge, ville jeg næsten være et skarn, hvis ikke jeg nævnte Radioheads optræden i sommer. Hvor var det da bare en fantastisk fed oplevelse! Jeg har set dem live to gange; i KB Hallen tilbage i 2006 og så på roskilde '08, og begge gange er jeg forsvundet ind i musikken og har glemt alt om tid og sted.
Her er det et af mine absolutte yndlingsnumre, Idioteque fra 'Kid A'.
Grinderman i sommer. Det var SÅ fedt. Jeg er vokset op med Nick Caves musik, og det var super fedt at se ham i sit drengerøvsband. Rock og øl i blodet, that's how I like it :)
I dag skal det være Björk. Orange scene 2003. Svært at overgå i skønhed.
I wake up And the day feels Broken I tilt my head I'm trying to get an angle 'Cause the evening I've always longed for It could still happen
How do I master The perfect day Six glasses of water Seven phonecalls
If you leave it alone It might just happen Anyway
It's not up to you Oh it never really was It's not up to you Oh it never really was It's not up to you Well it never really was It's not up to you
If you wake up And the day feels Ah broken Just lean into the crack (Just lean into the crack) And it will tremble Ever so nicely Notice How it sparkles Down there
I can decide What I give But it's not up to me What I get given Unthinkable surprises About to happen But what they are
It's not up to you Well it never really was It's not up to you Oh it never really was It's not up to you Oh it never really was It's not up to you Oh, me, share It's not up to you It's not up to you Oh, it never really was It's not up to you Well, it never really was It's not up to you It's not up to you It's not up to you It's not up to you
There's too much Clinging To peak There's too much Pressure
Min første Roskilde-oplevelse. Der var gratis adgang for børn under 11. Jeg var 12, så vi snød, og det lykkedes! Muarhar. Fulgtes med min far og en veninde og det var fantastisk. Har garanteret følt mig meget voksen ;)
Dagens festivalminde bliver leveret af Blur. Jeg kan overhovedet ikke huske om de spillede The Universal til den koncert (2003), men jeg synes det er et smukt nummer og en fantastisk video.
Jeg husker det som en af de bedste festivaloplevelser jeg nogensinde har haft. Den havde det hele: Jeg stod oppe foran med et par veninder, vi fik konstant albuer i hovedet og øl ned ad nakken, og ved siden af mig stod et kærestepar og knaldede. Det er da hvad man kalder en fuldendt oplevelse foran Orange :-)
Tool på Orange 2006 var en super fed oplevelse. Jeg kendte kun lidt til dem, men de formåede alligevel at rive mig med, sammen med alle andre, der havde bevæget sig hen til koncerten. Jeg husker det som om det var lyst da vi stod og ventede på de skulle komme på scenen, og det var mørkt da de trådte af den. At de spillede midt i skumringen, passede helt perfekt til stemningen i deres smukke, dystre musik, og det gik virkelig op for mig den aften, hvor dygtige og inspirerende musikere de er.
Denne uges poster kommer til at handle om nogle af mine bedste musikalske oplevelser på Roskilde Festival. Jeg har vist ikke været der mere end 6 gange, men det er jo også år nok til, at der er lidt at tage af. Den første oplevelse jeg gerne vil nævne er da jeg så Sigur Rós i 2006. Jeg missede første nummer, men mødtes med min kære Jonas (dette var dog før vi sådan rigtigt var kærester). Det er en af de mest rørende koncerter jeg nogensinde har været til, og jeg får gåsehud bare ved tanken. Både fordi musikken virkelig kommer ind under huden, og så fordi jeg generelt havde følelserne rimelig meget uden på tøjet den sommer. Men det passede mig egentlig godt. En god flad fadøl og en lille tåre i øjenkrogen er nogle gange lige præcis hvad man har brug for.
Videoen her er fra deres utroligt smukke dokumentar 'Heima', som jeg virkelig synes man skal se, hvis man ikke allerede har.
Kids Are On Highstreet er et super fedt norsk 2005-hit. Jeg boede på en lille norsk ø en stor del af det år, og hørte en masse norsk P3, hvor de spillede rigtig meget god musik, blandt andet denne sang fra Madrugada.
God søndag herfra. Personligt ser jeg frem til friuge, når jobbet i dag er ovre.
Jeg har lyst til at købe mig fattig i koncertbilletter. Salif Keita spiller i Vega 16. maj, og han er jo for sej. Oplevede ham på Ballroomscenen på Roskilde Festival tilbage i 2003 eller sådan noget, og det var fantastisk. Blev hevet op på scenen og dansede rundt med en masse glade mennesker. Så livsbekræftende!!!
Ja, undskyld jeg ikke får postet noget hver dag, som jeg jo ellers havde lovet (mest mig selv, ved jo ikke lige hvor mange der læser med :) ) Mit problem med tid er bare halvstort denne uge, fordi jeg arbejderarbejderarbejder og har brugt mine fritimer på en masse ting der også lige skulle nås.
Jeg har i dag valgt Soon We'll Be Found med Sia. Min kæreste er hjemme hos sine forældre så jeg har sovet alene i nat, og det er jeg virkelig dårlig til, men Sia lullede mig i søvn, og dette nummer er jeg bare pjattet med. Det går rent ind, og hun virker bare som et så dejligt og hjerteligt menneske. I love it.
Beklager jeg ikke lige fik postet noget i går. Det gik hen og blev en travl dag. Til gengæld poster jeg en, blandt fans, meget omdiskuteret (hvad siger han mon til sidst?) video med Radiohead i dag :-)
Didium & The Black Bonnie Picture udgiver pladen Whimsical Beauty i dag, og jeg kan kun anbefale at man giver dem et lyt! Frontmand Andreas har musik i blodet, og i samarbejde med bandet, bliver de smukkeste melodier skabt.
Klippet ovenover er første del af en lille dokumentar, der er blevet lavet om gruppen, og du kan se de tre andre dele her, her og her.
Her fortæller bandet og folk omkring dem om Starfighter, indspilning af plade og meget andet. Der er blandt andet et par klip herhjemmefra, hvor min kæreste sidder i vores slidte gamle sofa, og fortæller lidt om sit forhold til bandet og deres musik.
Jeg har selvfølgelig gemt det bedste til sidst, og så passer det jo ganske godt med kvindernes internationale kampdag, at det er politisk aktive Annisette. Hun er, hvis man spørger mig, en af Danmarks største stemmer og sangskatte, så det var helt oplagt, at hun skulle nævnes i denne uge. Jeg blev sidste år inviteret til Savage Rose koncert i Portalen i Greve af min svigerfamilie, og det var en af de smukkeste koncerter jeg længe har oplevet. Hun forstår om nogen at rive sit publikum med, og jeg tør godt vove at påstå, at nærmest alle i salen gav et snøft fra sig mindst éen gang.
Dagens sang har jo ikke rigtig noget med kvindekamp at gøre, men vi holdt fodbolddag herhjemme i går, så med denne sang, vil jeg gerne fejre, at Barcelona igen har fået et godt forspring i den spanske liga, og selvfølgelig at de vandt deres kamp mod Athletic Bilbao 2-0 i går ;) (Min kærestes interesse for fodbold har smittet af i den lille lejlighed, både på mig og på kat...)
Timbaland har gennem årene haft fat i nogle rigtig dygtige sangerinder, men hvis man spørger mig, har ingen kunne overgå Aaliyah. Hun var jo bare... Jamen altså. Hendes bløde og inderlige stemme kunne jo nærmest smelte enhver. Jeg synes hun var et hit, og er det endnu, selv om hun ikke er blandt os.
Beth Gibbons kommer vi heller ikke udenom. Portishead er blevet spillet meget i mit barndomshjem, så jeg er vel praktisk talt vokset op med Beths vokal (tak far). Jeg mener for eksempel at kunne huske, at Portishead har været med i familiebilens båndoptager, når vi er kørt nordpå for at stå på ski, og musikken har leveret det bedste soundtrack til 'forbisusende' nåletræer og forestillingen om, at der et sted blandt træerne, står en elg og gumler. Der bliver ikke lagt fingre imellem, og samtidig virker Beth som en mystisk og hemmelighedsfuld person, som man får lyst til at vide mere om.
Derudover har de fået lavet en hel del super fede vidoer. Jeg er i særdeleshed ret begejstret for denne til 'Only You', som er lavet af Chris Cunningham.
Nu er det Henriette Sennenvaldts tur! Det er egentlig ikke fordi jeg hører ret meget Under Byen i øjeblikket, men det var et navn der dukkede op, da jeg tænkte på hvem der skulle have en plads i min dulleuge. Og jeg synes helt bestemt Henriette fortjener at blive nævnt. Man skal tit høre sangene nogle gange, for at lure hvad der bliver egentlig sunget, men det gør mig ikke noget. Ikke til den musik gruppen laver. Hendes mumlende hengivenhed understøtter musikkens ambitiøse udtryk helt perfekt.
Jeg har haft den hyggeligste dag i dag. Jeg tog afsted ved middagstid, for at shoppe og hygge med min veninde/kollega/navnesøster, og endte med en ganske fin høst, hvis jeg selv skal sige det (en hudfarvet/lyserød neglelak, et par blå Just Female bukser, en hvid t-shirt med lidt indianer-agtigt guld-print, og en gul sommertop). Efter endt shoppetur, tog vi hjem og hyggede med hårfarvning, rigtig meget slik, nybagte boller og varm kakao. Mmmmmh.
Allerede her lyder det som en perfekt dag, men da jeg så kom hjem til mig selv, havde min kæreste købt mig en lille gave. The Reminder på vinyl! HVID vinyl! Den er så flot, og jeg glæder mig til at smide den på pladespilleren. Perfekt slutning på den hyggeligste tirsdag.
Feist er for mig umulig at komme udenom i en uge som denne. Hun er og bliver fantastsisk. Jeg stiftede bekendtskab med hende, da jeg hørte Kings of Convenience's plade 'Riot On An Empty Street', hvor hun er med på et par af numrene, og har været forelsket siden :-)
Dette er et af mine absolutte yndlingsnumre, energien smitter, og jeg får lyst til at hoppe med hende rundt blandt fyrværkeriet.
Denne uge bliver dedikeret til nogle af de fantastiske kvindelige musikere, der findes nationalt og internationalt, og jeg vil lægge ud med den henrivende Kate Bush. Hendes fortryllende stemme slår mig direkte til tælling hver gang jeg hører den. Her er hun i en skøn 80'er optagelse i selskab med den super dygtige Pink Floyd-guitarist David Gilmour. Enjoy!
Jeg kender ikke ret meget til Faithless, egentlig havde jeg bare hørt God is a DJ og Mass Destruction, før jeg hørte dette nummer i radioen i går aftes. Jeg synes det er utroligt smukt, og så er jeg vild med Maxi Jazz' stemme. Han lyder så troværdig, på en eller anden måde. Ikke spor påtaget. Vi har vist nok en plade stående med dem i samlingen, så jeg må nok hellere tage mig sammen og få smidt den på iPod'en.
Jeg opdagede for et par dage siden, at ingen af de numre jeg har postet denne uge har været med kvinder i forgrunden, så hele den kommende uge vil blive en hyldest til fantastiske sangerinder og forbilleder.